Hey alle sammen,

Så er det efterhånden lidt længe siden, at jeg har skrevet et indlæg herinde, men jeg havde simpelthen brug for noget tid for mig selv, efter min tur til New York City, så har ikke rigtig kunne tage mig sammen, til at skrive et nyt indlæg, men her får I et! Jeg har fået en masse efterspørgsler angående min tur, da mange har undret sig over, hvordan det er at rejse alene og hvilke fordele og ulemper der er ved det. Det vil jeg selvfølgelig rigtig gerne fortælle dem, som går rundt med tanken om at rejse alene, men måske er lidt bange/nervøse for, hvad det egentlig indebærer, når man rejser alene.

I Prefer doing it alone

Åh hvor jeg elsker at rejse. Jeg synes blot turen på vej til lufthavnen er helt fantastisk. Jeg har altid gerne ville til USA og husker det som var det i går, da jeg som 10 årig for første gang sagde til min mor og far, at jeg gerne ville til NYC. Jeg fik et; “det kan vi kigge på næste år, skat”. Så naiv som man er når man er barn, så havde jeg på fornemmelsen, at vi nok skulle tage på den tur snarest. Her sad jeg 10 år senere og blot 3-4 måneder til jeg blev student, og stadig ikke havde oplevet USA. “Fandme nej, det bliver sku en studentergave til mig selv!” – sagde jeg til mig selv i hovedet. Det var rimelig nemt. Gik blot ind på momondo og fandt mig min rejse til NYC, som blot kostede 3100,-! Helt vildt, så skulle jeg selvfølgelig også sørge for en ESTA-registrering og rejseforskring, men ja ja… Tror øjeblikket hvor jeg købte min billet, var det sindsygeste øjeblik i mit liv, på daværende tidspunkt. Her skulle jeg så bare vente 3-4 måneder og så var jeg afsted.

Jeg synes det er super hyggeligt at rejse med venner eller familie, men jeg er simpelthen så skide stædig og OCD, at det forstyrre hele min rejse, hvis jeg har planer om at gå ind og se museer, seværdigheder eller lignende og de andre så ikke gider… Det er fedt at man kan tage på stranden eller i byen hele tiden, men det betyder jo ikke, at det er det som jeg har lyst til. Jeg nyder at have en plan for hver dag der kommer og den vil (skal) jeg helst følge, eller føler jeg det er spild af ferie for mig. Så for dem, som elsker at rejse med deres venner og derfor blot er lidt bange for at gøre det alene, da det frygter at fare vild, føle sig alene eller få hjemve. Bare rolig… Det skal du nok opleve! dog… Så skal du nok komme igennem det. Jeg oplevede alle ting, eller… Ikke så meget det med at føle sig alene, men resten.. Jo, mange gange!

Danish vs. American culture = error

Jeg havde en klar idé om, at USA ville være meget anderledes i forhold til Danmark, specielt NYC da der er så mange mennesker, og byen er trods alt også kendt for utrolig meget trafik og den store befolkning. Da jeg ankommer til NYC så virker alt rimelig surrealistisk… Det tager mig faktisk et par dage, at fatte jeg er i NYC. Det er en følelse jeg ikke kan beskrive og en følelse som kun kan opleves derovre. Jeg føler mig rimelig lost da jeg kommer ud af lufthavnen, da jeg lander i JFK og jeg ved også, at der er langt vej fra lufthavnen til mit hostel på Manhatten. Heldigvis da jeg kommer ud fra lufthavnen, så finder jeg en bus som kører ind til Manhatten og da jeg sidder i bussen og kigger ud mod byen, så bliver jeg næsten “starstruck”, hvis I ved hvad jeg mener? Altså husene derovre, ligner jo slet ikke de huse vi har i Danmark, virkelig American style (sjovt nok), som man ser på film. Tog slet ingen billeder, da jeg bare var nød til at se det med mine egne øjne. Allerede første dag, så mærker jeg hvor stor kulturforskel der er. Jeg må også indrømme, at det til tider ikke var sjovt…

Når jeg er rejst til steder i Europa, så er det selvfølgelig også en helt anden kultur i forhold til Danmarks, men nu er Europa jo et kontinent vi deler, så der er alligevel mange ting, hvor vi kulturmæssigt minder om hinanden, så man får sig ikke et kulturchok som sådan. I USA gør det jo alting så anderledes. Ikke nok med det, så er menneskerne også meget anderledes i forhold til den danske befolkning. Det vil jeg derimod ikke sige noget dårligt om, da jeg meget bedre kan lide den amerikanske befolkning, end den danske. Når det så er sagt, så har jeg dog oplevet folk blot i deres subways, som har opført sig meget underligt… Jeg husker, at jeg kom til at “snitte” en piges hånd med min taske, nede i subwayen, da hun holdte rundt om de pæle man kan støtte sig til. Hun prikkede mig på skulderen og sagde; “Are you not going to apologize?” hvor jeg så svarede; “Sorry what? I don’t understand?”. Hun var blevet utroligt fornærmet over, at jeg ramte hende en bitte smule og ikke sagde noget til det. For at være ærlig, så kunne jeg ikke mærke at jeg ramte hende, men på den anden side, så kan jeg jo godt forstå en smule hvorfor hun reagerede som hun gjorde. Udover det, så spurgte jeg en kvinde om hjælp i subwayen og åbenbart følte hun, at jeg var tæt på hende og snakkede om hendes “personal space” og begyndte at belære mig om, hvordan man gør i NYC og ikke hvor end jeg kom fra.

Man gør tingene meget anderledes derovre, men det er også derfor jeg elsker det. Jeg elsker at lære af nye kulturer og møde de dejlige mennesker, men også lidt de sure; man kan lære noget af dem. Så hvis du føler ligesom mig, så er du blot et skridt nærmere på, at bestemme dig for, om du skal rejse alene eller ej 😉

I am in love with the Americans

Selvom jeg både har mødt de lidt mere “stock up” New Yorkers, så har jeg selvfølgelig også mødt en masse herlige mennesker på min rejse. Jeg sidder stadig den dag i dag og kan tude ved tanken om, at jeg virkelig savner alle de mennesker jeg har mødt. For at man kan rejse alene, skal man også kunne være en udadvendt person. Det er selvfølgelig ikke et must, hvis man nu bedre kan lide at forholde sig for sig selv, men jeg elsker simpelthen at møde nye mennesker og jeg er også selv, et meget åbent menneske. Lad mig sige det sådan her… I New York havde rimelig meget tankegangen; “fuck det, jeg er med på den værste”. Jeg havde ikke lyst til at holde mig tilbage på nogen som helst måde og jeg bestemt tænkt mig, at holde mig væk fra alkoholen!! Jeg ville ikke ende med, at blive opdaget i at drikke og så havde jeg selvfølgelig heller ikke tænkt mig at drikke alene, haha. Dog så hoppede jeg lidt væk fra den tankegang, da jeg mødte Raffi og Dallas på min anden sidste dag. Det var også disse to gutter, som gjorde mine rejse fænomenal. Når man bor på hostel, så kan man godt regne med, at møde både skide flinke mennesker, men også nogle værre mennesker. Heldigvis oplevede jeg kun de værre to gange. Resten har været skide søde og er så taknemlig for, at have mødt dem. Raffi var 23 og Dallas er 20, så det var fedt for mig, at Dallas var på samme alder som mig, for så følte jeg ikke jeg var helt crime rider alene haha.

Mange siger, at folk fra New York er nogle snobbede hunde og man kan næsten ikke tale med dem. Der må jeg så gribe ind og sige; “NEJ DE ER EJ!”. Hold nu op hvor jeg savner New Yorkers, de er simpelthen så venlige og hjælpsomme. Jeg følte mig utroligt meget hjemme sammen med dem og det er netop også dét, jeg vil snakke om i næste afsnit. Tro mig… Rejser du alene, så vil nok 100% få hjemve og fare vild. Jeg farede vild ca. 3 gange og det var ikke sjovt og det var også det som gav mig hjemve. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, at bruge deres subways de første par dage, at jeg bare valgte at lade vær med at tage for langt. Én af dagene stod jeg op om morgen og sagde til mig selv, at nu skulle jeg altså lette røven og komme afsted. Opleve byen og ikke være bangefor ar fare vild; “bare spørg om hjælp Christian!“. Det var nok det bedste jeg kunne gøre, for nu kan jeg finde ud af de subways med lukkede øjne. Jeg fik af vide i starten, at de var skide nemme at bruge. Bullshit, men jo… Det er de sku alligevel! Forhold dig selvsikker gennem hele din rejse. Jeg havde lyst til at komme hjem på et tidspunkt, men nu ligger jeg næsten i sengen hver aften og tuder over jeg er her i Danmark… Hvilket bringer mig til mit næste emne.

I miss home

Ja, jeg savner “hjemme”. Underligt? Ja måske… Men jeg kan bare ikke lade vær med at tænke på New York. Det er den følelse, som når man har været ude og rejse og man kommer hjem og siger; “sikke en skøn ferie, det skal jeg gøre igen”. Nej overhovedet ikke… Jeg føler virkelig, at jeg er på ferie lige nu. Der var skønt, da jeg kom tilbage til Danmark, men nu har jeg samme følelse som når man er på ferie, hvor man gerne vil tilbage hjem. Det er jo meget underligt at sige, specielt da det er min første gang i USA, men jeg følte mig bare hjemme og velkommen. Border Control derimod var mindre glade for mig, men det er jo også lidt deres job haha. Der er hispanic people (latino) over det hele. Jeg skal være heldig hvis går forbi en som taler spansk her i Danmark. Derovre, kan jeg dreje ind mod hvert et hjørne og så kan man høre spansktalende. Det er en dejlig følelse og så er det fedt at se, hvordan mange af disse kulturer holder sammen. Vi var til sådan en typisk barbecue fest, hvor det er en masse afro-amerikanere som mødes med deres familier og så hygger de sammen. Det var nogle som holdte noget lige ved siden af vores hostel (nårh ja, det skal lige siges, at jeg mødte Raffi og Dallas på samme værelse som mig) og de spurgte om vi ville joine dem og få noget mad og fuck hvor smagte det godt!!!

Jeg synes de ter en forfærdelig følelse at gå med, hvis jeg skal være helt ærlig… Jeg har altid sagt da jeg var ville, at jeg godt kunne tænke mig at bo i USA, men når man er barn, er man nok ikke helt klar over, hvad det egentlig er man snakker om. Da jeg så sidder i flyet på vej til NYC, så begynder jeg at tænke på disse ting og tænker; “hvad nu hvis det slet ikke er mig?”. Heldigvis blev jeg positivt overrasket og det var dejligt, at kunne få det bekræftet. Jeg føler på nuværende tidspunkt, at jeg stadig gerne vil bo og arbejde i USA, derfor er jeg også meget mere tilfreds med det studie jeg har valgt, da det er Spansk, Sprog og Internationale Studier, hvilket gør jeg kan tage en kandidat i Migration eller lignende og kan arbejde med det i USA, hvis jeg er heldig!

Grib chancen. Vær ikke bange for det ukendte eller følelsen af, at skulle være alene. Det er skide skræmmende og havde lyst til at skide i bukserne, men jeg kom igennem det og jeg er super stolt af mig selv, at jeg har kunne gøre det her, HELT ALENE. Det er der ingen der skal tage fra mig. Hvis du har spørgsmål angående dét at rejse alene, så smid en kommentar eller skriv privat til mig, så skal nok svare på din(e) spørgsmål. 

Christian Zambrano