Kapitel 2

Sådan skal jeg ikke være, men hvem er jeg egentlig?

Lyset Er Mørkt

Jeg havde ikke det bedste forhold til min far, gennem mange år. Jeg så en side af min far, som jeg bare ikke havde lyst til at føre videre i min fremtid og hos min familie. Jeg vil ikke hænge min far ud, men han vidste også godt selv hvordan han var. Jeg mistede min far d. 5 juli 2013. Blot 1 måned før min start på gymnasium. Der er ikke en klar forklaring på hans død efter obduktionen, men store tegn på det var selvmord. Min far var ikke et forbillede for mig, som han burde have været for sin søn, det er netop også derfor jeg fik det forhold til min mor, som jeg nu havde. Min mor rejste i en periode til Venezuela meget frem og tilbage, da min morfar var ramt af kræft mange steder i kroppen og desværre klarede han ikke kampen. R.I.P Rafael Zambrano. Det gjorde så, at kun min lillesøster kunne tage med min mor da hun stadig var spæd, og jeg så skulle blive med min far i Danmark. På daværende tidspunkt ejede mine forældre en restaurant i Nivå, så jeg tilbragte meget tid deroppe. Her oplevede jeg også tit hvordan min far flirtede med mange kvinder og tja… You can probably guess the rest. I mine øjne var det så klamt og det er også derfor jeg har en stærk mening i forhold til utroskab. Det mest sindssyge ved det var nok, at jeg fortalte min mor alt, så ligeså snart hun var hjemme igen, fortalte jeg hende det med det samme. På daværende tidspunkt kunne jeg ikke forstå, hvorfor min mor ikke efterlod min far. Han behandlede hende ikke godt, smed hende ud fra hjemmet midt om natten, talte grimt til og om hende og jeg kunne bare ikke få det hele til at passe sammen.

Hele min familie som boede i Danmark rejste til Venezuela, udover min far, da jeg var omkring 13-14 år gammel. Ét af de bedste minder. Vi blev der til dagen efter nytår og jeg husker hvordan min mor sagde under nytårsaften; ”nu er det på tide, det stopper når vi kommer hjem. Jeg skal ikke bo sammen med jeres far længere.” Derfor har jeg også et sjovt forhold til andre på min alder, som fortalte hvordan de var så kede af det, da deres forældre gik fra hinanden, for jeg jublede da jeg fik nyheden af vide. Jeg ville bare gerne have at det skulle stoppe mellem dem. Min mor talte sandt. Ikke så længe efter vi var hjemme igen, gik de fra hinanden. Det var dog ikke en nem situation, da det næsten blev værre mellem min mor og far. Min far var jo rasende og ked af det over, at min mor ville gå fra ham, så det var en grim situation da det så endelig skete.

Kort tid efter min fars død, fik jeg også en masse nye ”detaljer” af vide, i forhold til min fars barndom. Før det skete, var jeg heller ikke så gammel, så jeg kan egentlig godt forstå, hvorfor jeg ikke skulle ha’ de ting af vide. Min far havde det heller ikke nemt gennem hele hans barndom. Han oplevede hvordan hans forældre drak sig stang stive og var sammen med andre, mens han var i stuen. Glemte ham under et bord på en pub eller noget. I kender nok til social arv? Det her er taget fra Den Danske Store, som muligvis kan forklare det bedre end mig; ” social arv, et menneskes overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Begrebet anvendes hyppigst i betydningen “negativ” social arv, hvor børn viderefører og bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene. ” Jeg har også lært, at den sociale arv har været i vores familie genneme mange generationer, så jeg bebrejder ikke mine far som sådan, for at have handlet som han gjorde, men det er stadig ikke okay, hvad han gjorde mod os.

Jeg havde det skønneste forhold til min far, året inden han gik bort med døden. Der var gange, hvor mine mor gjorde mig så irriteret at jeg var nød til at flygte hos min far. Det var dejligt at komme hjem hos ham og snakke om hvor skide irriterende min mor kan være, haha undskyld mor. Der var dog også nogle ulemper ved, at det tog så lang tid for at skabe et så stærkt forhold til ham, før han døde. Jeg var 17 år på det tidspunkt og han gik glip af mange ting, så for ham at spørge mig om jeg har kondomer eller kæreste, i en alder af 17, var en smule for sent. Min mor havde allerede tilbudt mig at købe en pakke med 100 kondomer i en alder af 13, haha. Dog så syntes jeg det var sødt at han prøvede så hårdt, for jeg kunne se nervøsiteten i hans øjne, når han ville høre mere om mig. Det var som om, at han stod som ny far for første gang. Jeg savner min far hver dag. Jeg har kunne bearbejde min sorg med en masse hjælp og min egen viljestyrke, så jeg har lært at kontrollere mine følelser, men savner ham stadig meget. Jeg synes det er så uretfærdigt, at han skulle forlade mig/os, lige når han begyndte at få et godt forhold til os. Det skal også understreges, at jeg ikke skriver om min far på denne måde, for at tale dårligt om ham eller lignende, Du skal huske på at dette blot er mine fortællinger og jeg gør dette for, at andre der har oplevet noget lignende, kan reflektere til min historie og vide at de ikke er alene om dette.

Jeg har altid fået af vide siden jeg var lille, at jeg lignende min mor. Min søster fik også af vide, at hun lignede vores far mest. Jeg har hazel brune øjne og mørkt hår som min mor, hvor min søster har blå øjne og lyst hår som min far havde. Nu er der dog også snakke om køn, så det ændrer sig gennem puberteten. Jeg har selvfølgelig stadig samme farve øjne og hår, men jeg kan godt se hvordan min ansigtsstruktur og væremåde har ændret sig gennem disse år. Jeg har dog også noget karakteristik som min far også havde, som er sådan en underlig uddybning ved øreflappen. Det er svært at forklare, men folk spørger meget ind til hvorfor mit øre ser så underligt ud. Det er faktisk ret fedt at have det som ”minde” fra min far. Min mor er også begyndt at sige, at jeg ligner min far for meget, specielt når jeg bliver sur og eller skal forklare ting – så gør jeg det på præcis samme måde som ham. Af en eller anden grund er det dejligt, for jeg minder ikke om ham gennem hans dårlige sider, men derimod de dejlige og humoristiske sider. Min far var en meget vild mand, som godt kunne lide at feste og ha’ det godt. Samtidig var han også en meget spontan person, hvilket minder utroligt meget om mig! Jeg har dog også taget en af hans værste vaner til mig – penge forbrug. Min far var sindssyg god til at bruge penge, hvilket jeg desværre også er og det er desværre ikke en god ting! Jeg prøver dog på at undlade at have så stort et penge forbrug. Jeg minder stadig meget om min mor, specielt de fælles værdier vi har og er glad for hun har belønnet mig den smukke venezuelanske kultur og dets værdier.

Der medfølger derfor to moraler til denne fortælling:

Mange mennesker har fordomme om latinamerikanske kvinder, i forhold til at de tager til udlandet med europæere eller amerikanere, hvor de ”bruger” dem og deres penge, for at de kan få et godt liv og ligeså snart de har opholdstilladelse, så skrider de fra manden og efterlader ham helt alene. Der vil jeg gerne komme ind og bruge min historie som eksempel. Min mor kom ikke til Danmark for at bruge min far. Min mor var forelsket i min far og elsker ham stadig meget højt, men min mor havde ét mål. Det var at give hendes børn flere muligheder i livet. I Venezuela ville jeg ikke komme langt i mit liv og jeg ville sikkert gå rundt og være paranoid for alt omkring mig. Hvis I ikke ved hvordan situationen står til i Venezuela, så søg på det på Google. Det er slet ikke sjovt. Så lad vær med at tro, at der kun findes en side af historien. Der er altså også to!
Mennesker begår fejl. Vi kan ikke alle være perfekte, men det ved I nok også selv. Bare husk på, at der er en grund til folk handler som de gør. Det betyder ikke det er okay overhovedet, men det er altid bedre at snakke om, hvorfor de handler som de gør. Jeg var hård mod min far for hvad han gjorde, men jeg vidste heller ikke bedre dengang. Han havde oplevet nogle forfærdelige ting selv gennem sin barndom, hvilket var med til at gøre ham til den person han var dengang. Jeg vil ikke sige at jeg tilgiver ham, for det gør jeg slet ikke, men jeg har forståelse og hvis jeg vidste det før, så ville jeg have taget fat i ham. Han var et pragtfuldt eksemplar på den bedste far i hele verden, det sidste år han levede.